Gæster - Prøv en tur

 

Har du lyst til at prøve at stå på vandski er Vallensbæk Vandski Klub det ideelle sted at stifte bekendtskab med en sjov og udfordrende sport. Vi har Danmarks absolut bedste faciliteter og sørger altid for, at sikkerheden er i top.

Herunder kan du få svar på nogle af de typiske spørgsmål vedrørende prøveture.

 

Hvad skal jeg medbringe?

Du skal medbringe badetøj og håndklæde. Klubben stiller udstyr til rådighed, herunder våddragt, vest, vandski, line m.v.

 

Hvad koster det?

En prøvetur koster kr. 250 for voksne og kr. 125 for børn og unge under 18 år.
Prisen er for en prøvetur på 12 - 15 minutter, inkl. instruktion og leje af udstyr.

(Betalingen foregår med dankort via vores "kiosk-funktion" på vores pc i klubben. Spørg bådvagten)

 

Hvad gør jeg nu?

Har du lyst til at prøve at stå på vandski kommer du ned i klubben søndage mellem kl. 13.00 og 16.00. Når du kommer ned i klubben skal du skrive dig på den elektronisk turliste i klubhuset (Gammel Sø - Bane 2). Derefter skal du melde din ankomst til klubvagten, der typisk befinder sig i båden på søen ud for klubhuset.

 

Er jeg sikker på at få en tur?

Vi har kun søen til rådighed for prøveture i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 16.00 i sæson. Sæsonen går normalt fra 1. maj til 1. september med mindre andet evt. er angivet i klubbens kalender. Efter kl. 16.00 er søen reserveret til de betalende klubmedlemmer.
Hvis der er skrevet mange på den elektroniske turliste i klubhuset, er det en god ide at tale med klubvagten for at høre om der bliver plads til en tur til dig, og hvornår klubvagten forventer, at du kan komme til.
Vi kan således ikke garantere, at der er en tur til alle fremmødte. Vi kan gennemsnitligt sejle 3 prøveture pr. time.

 

Har du brug for yderligere information kan du kontakte klubben på info@vvk.dk 

 

 

VALLENSBÆK VANDSKIKLUB
Vejlegårdsvej 131
2625 Vallensbæk

Følg VALLENSBÆK VANDSKIKLUB her:

Facebook
Antal besøgende: 376229 (denne uge: 5530)