Junior Fun Tour

 

Junior Fun Tour er en landsdækkende Tour for børn og unge, der elsker vandski. Konceptet er skabt af Dansk Vandski Forbund, men det er værtsklubberne som står for det praktiske i forbindelse med de enkelte stop på Touren.

Der er 3 eller 4 stop i løbet af sæsonen, og hvert stop løber fra lørdag morgen til søndag eftermiddag. Det betyder, at der er masser tid på vandet og på land til sjove og hyggelige aktiviteter. Børnene og de unge skaber kontakter på tværs af klubberne, og det gør forældrene også.

Udover sjov og hygge er Tourens formål også, at børnene og de unge bliver introduceret til de forskellige discipliner og til konkurrence-miljøet på en uformel og afslappet måde.

Konkurrencen er delt op i niveauer og discipliner, og alle uanset niveau kan deltage - fra nybegynderen, der har stået vandski i 2 uger til den habile løber. Børnene og de unge konkurrerer mod andre på samme niveau på tværs af aldersklasserne. 

Disciplinerne er slalom og trick, og hver enkelt disciplin er opdelt i 3 niveauer. 

Det er tilladt at stille op i en eller flere discipliner.    

Efter hvert stop tildeles point efter deltagerens placering. Det sidste stop på Touren anses for at være finalen, hvor alle bliver belønnet med præmier og/eller diplom.

Den samlede vinder af Touren (i den bedste række) vinder et ophold på en udenlandsk vandskiskole.

Udover en masse sjov og udfordringer på vandet vil der som sagt være aktiviteter på land.

Værtsklubben sørger endvidere for forplejning hele lørdagen samt morgenmad og frokost søndag, for børn og voksne.

 

Se Vandski.dk for information og Kalender.

http://vandski.dk/vandski-wakeboard-kalender/

http://vandski.dk/

 

Tidligere Indbydelser til de enkelte stop ses til højre for inspiration... :o)

Der henvises endvidere til Forbundets hjememside vedrørende de særlige Junior Fun regler.

 

VALLENSBÆK VANDSKIKLUB
Vejlegårdsvej 131
2625 Vallensbæk

Følg VALLENSBÆK VANDSKIKLUB her:

Facebook
Antal besøgende: 376235 (denne uge: 5536)